Søkort

Hos Havhøkeren tilbyder vi et bredt udvalg af søkort, der giver dig den nødvendige information til at planlægge og udføre en sikker rejse på vandet. Et søkort er en detaljeret grafisk repræsentation af havområder, kystlinjer, farvande, havne, bundforhold og navigationshjælpemidler. Det giver sejlere nøjagtige oplysninger om dybder, strømme, tidevand, farvandsskilte og andre vigtige navigationsoplysninger. Søkort er udviklet og opdateret af søfartsmyndighederne.

Søkort over Danmark, Tyskland og Sverige

Leder du efter et pålideligt søkort, som kan bruges til at navigere sikkert rundt i Danmark og omegn? Her på siden finder du et bredt udvalg af søkort som dækker bl.a. Fyn, Bornholm, Limfjorden og Kattegat. Det er blot nogle af de mange områder som vores søkort dækker.

Altid opdaterede søkort

Når man anvender søkort til sejlads og navigation er det utroligt vigtigt, at de er opdaterede. Hvert eneste år sker der ændringer, hvilke skal afspejles i dine kort. Det anbefales derfor også at man regelmæssigt udskifter sine søkort.

Mange udskifter deres søkort årligt, men det langt fra tilfældet hos alle.

Alle de søkort du finder her på siden er opdaterede.

Søkortsæt opdateres årligt – også kaldet søsportskort

Vores søkortsæt bliver revideret og opdateret hele året rundt. Alle søkortsættene (søsport kort) bliver årligt sendt tilbage til leverandøren, som så sender opdaterede versioner tilbage til os. Dette sker i lavsæsonen for sejlads.

Derfor kan der godt være perioder, hvor man ikke kan købe søkortsæt hos os. Ganske simpelt fordi vi venter på de nye. Hvis dette er tilfældet, anbefaler vi at vente.

Det sikrer nemlig at du får den mest opdaterede version. Dermed ikke sagt, at søkortsæt ikke kan brugere længere efter årets ophør. Ændringerne er minimale, men alligevel rigtig gode at have med.

Der medfølger desuden en gratis CD med Yacht Navigator-appen til PC (Windows 7-10). I denne finder du også det digitale kort til en års forbrug.

Hvorfor bruge søkort sæt?

Med et søkort sæt, så dækker kortene over et større område. Helt naturligt, da der er flere kort.De søkort som findes i sæt er desuden mindre. Det er utroligt praktisk, når de faktisk skal bruges. Når man sidder ombord på båden, så kan de klassiske søkort godt fylde meget. Den mindre størrelse gør dem nemmere at håndtere.

De passer også bedre ned i vandtætte tasker som bruges på båden.

Søkort til undervisning

Hvis du er ved at tage duelighedsbevis, så skal du bruge søkort og bøger til duelighedsbevis. Her benytter man sig af de klassiske søkort over Danmark, som kan bruges i mange varianter. Disse søkort er større end søkortsæt, hvilket gør dem nemmere at bruge til undervisning i navigation.

Din underviser vil sandsynligvis bede dig, om at købe et klassisk søkort af et særligt nummer. Disse numre angiver, over hvor søkortet dækker. 100 er fx Kattegat, mens 131 er Sundet (nordlige).

Er det et lovkrav at have søkort på båden?

Det er ikke et lovkrav at have søkort på båden for private sejlere. Erhvervssejlere skal altid have et søkort over området de sejler på – hvad end det bruges eller ej.

Langt de fleste bruger slet ikke deres søkort når de sejler. De anvender en GPS, ligesom man i dag bruger VHF radio over ældre kommunikationsredskaber.

Det er dog en rigtig god ide at have et søkort liggende. Hvis alt andet fejler, herunder strøm og GPS, er det essentielt at have et søkort. På den måde kan man sikkert sejle tilbage til kysten.

Sorter efter
  • Fremhævet
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre